Historien

60’erne

I 1966 var der gang Koldings musikliv, de glade pigtråds-dage var ovre, og erstattet af det mere kontante beat, rock og soulmusik.
Et af disse Koldingbands turnérede en del i det nordlige Tyskland, masser af jobs men ikke de store muligheder for et bad, så det var en helt naturlig ting, at drengene
efterhånden kom til at dufte lidt rigeligt af ” turnébus” .
Det havde ” tøserne” bemærket, så de gav dem navnet Dirties Set.

Med det nye navn i bagagen kørte de nogle enkelte jobs 
i lokalområdet, hvorefter man gik i øvelokalet for at 
ændre på det repertoire, som de fleste andre grupper
også havde på programmet.
Det nye repertoire blev mere soulpræget, og det faldt i god jord hos publikum, man havde fat i den rigtige ende,
så nu skulle der smedes mens jernet var varmt.
Hvert år afholdt beatbladet BØRGE et Danmarksmester-skab i beatmusik, og det var kort før fristen for til-melding udløb, da man meldte sig ind i kampen.

Nu var tiden knap, der skulle findes et navn der passede til
repertoiret i stedet for det ikke særligt flatterende
Dirties Set, og der står Leif så i et par sorte cowboy-bukser med en læderlap på baglommen, hvorpå der er
præget navnet Mustang. Der er oven i købet røde syninger på lommen, så hvorfor ikke… en hurtig beslutning er taget, og i november 1967 nupper man under det nye navn Koldingmesterskabet og kort tid
efter det sydjydske mesterskab.
Red Mustangs havde inden for få måneder kvalificeret sig til den store finale, der blev afholdt i Holstebro-Hallen
den 18. marts 1968. 
Det kan i øvrigt lige nævnes at et band fra vestjylland ved navn Gnags også havde kvalificeret sig, men det blev altså Red Mustangs der som de første uden for hovedstadsområdet kunne smykke sig med titlen Danmarksmestre i beat/popmusik 1968.

Foruden den megen omtale bl.a. i BØRGE, vandt de en
pladeindspilning hvoraf den første singleplade udkom
i maj måned 1968.
Nu følger et par hektiske år på de danske popklubber,
og et par afstikkere til Hamburg og omegn bliver der også plads til. Som et sjovt indspark kan det oplyses,
at prisen på en koncert i Jylland var 1.200,- kr. på Fyn 
var det 1.300,- kr. mens man på Sjælland og Øerne måtte slippe 1.500,- kr. Det var dengang en ganske god pris, så der blev da både råd til nye instrumenter og nogle rigtig glade aftener.

Red Mustangs bestod i 1968 af Otto F. Jensen (sang),
Villy Christensen ( guitar), Leif Tønder (bas), Dan Edberg
(saxofon / guitar) Per Nielsen (trommer) og Bjarne Olsen
(orgel). I september 1969 forlod Bjarne bandet og blev erstattet af Stefan Jørgensen, som turnérede med Red Mustangs indtil sidst i 1971, hvor Villy skulle aftjene sin værnepligt og Dan starte på sin uddannelse til ingeniør.
Festen var slut og man gik hver til sit med en masse gode
 oplevelser i erindringen.

70’erne

Der skulle dog ikke gå mere end et års tid, før det begyndte at krible i fingrene på Villy, Per og Stefan, så de slog pjalterne sammen med resterne af et andet populært Koldingband, nemlig Benne, Kaj V. og Store 
fra Akropolis. Fra 1972 til 1976 kørte man rigtig mange jobs på alle de populære spillesteder, og i en periode på et par år, var det med Otto F. Jensen i front på sang.
I 1976 havde de fleste stiftet familie, og da der samtidig
 var opstået en træthed og lidt uenighed om repertoiret,
besluttede man, at det nu var tid for at dyrke musikken
 på stereoanlægget derhjemme, så for første gang i rigtig mange år, blev hele julen fejret i familiens skød.

90’erne

Nu skal vi så frem til 1989 hvor tresserbølgen startede.
Det blev populært at hente de originale ” hitmagere” , med de gode gode gamle tressermelodier, frem fra gemmerne og dyrke dem på scenen igen. Og med den
bølge fulgte der også opfordringer fra publikum, om at
 gendanne de gamle Danmarksmestre Red Mustangs.
Det lykedes da også en enkelt gang på Sans Souci i Kolding, hvor de optrådte sammen med bl.a.Searchers. 
Men da Dan havde eget ingeniørfirma, og Otto F. Jensen 
var optaget i et andet band, var de to ikke disponible fo r
et videre forløb.

Derfor tog man igen kontakt til Benne og 
Store, som man havde arbejdet sammen med i halvfjerdserne, og startede stille og roligt op med nogle få arrangementer, for det skulle holdes på et hyggeplan, da de 
fleste i bandet havde egen virksomhed.
Der er vist et gammelt mundheld omkring cirkusheste og savsmuld, og det kommer til passe på Red Mustangs, man sletter s’et og rider nu som Red Mustang med på 
tresserbølgen.

00’erne

Det bliver til en hel del festivaler og halballer, hvor mange er blevet til en fast årligt tilbagevendende begivenhed.
Det er nu seksten år siden kapitel 2 tog sin start, og det 
kører stadig for de gamle drenge, der i mellemtiden er 
blevet et ægte tresserband, da to af medlemmerne i år 
runder de tres år. Det er dog kun uden på de har nået 
den alder, indeni er de stadig midt i tyverne, og det beviser de på deres dvd ” Still Going Live” , som udkom i 
foråret 2005.

10’erne

I 2010 kom dagen hvor Leif parkerede bassen, og trådte ud af gruppen. Leif der til daglig er krumtap i et stort malerfirma,
 så sig nødsaget til at prioritere firma, familie og helbred
 frem for musikken. Det var en beslutning vi var kede af, men som vi forstod og respekterede. Leif vil altid være et af ” de røde æsler” , og vi er da også glade for, at han stadig vil rumstere 
i kulissen.
Som erstatni
ng fik vi Kaj Verner Nielsen som på ingen var et ubeskrevet blad i Koldings musikliv. Han havde været medlem i en tidlig udgave af Mustang i 70’erne og også tidligere medlem af Akropolis.

I 2013 forlod Per gruppen og blev erstattet af Thomas Jørgensen som med sine 43 år blev gruppens yngste medlem. Thomas har været med i flere Koldingbands og har spillet både jazz, funk og tung rock.

Der skulle ikke gå længe før Stefan grundet arbejdspres så sig nødsaget til at kaste håndklædet i manegen. Vi var heldige og fik hurtigt indlemmet  Eddie Troelsgaard i stalden. Eddie har også været aktiv musiker siden de glade 60’ere, først på guitar og siden hen Hammond orgel og keyboard. Stilmæssigt har han været ind over dansemusik og forskellige popbands.

Efter nogle gode livejobs med den nye konstellation måtte “Doc” (Jørn Bennedbæk), grundet arbejdspres i hans lægepraksis, takke af. For os var det et stort tab og vi overvejede om det måske var tid til at lade Red Mustang gå til de evige musikmarker.

Men nej, kærligheden til musikken sejrede. Efter revidering af repertoiret og omlægning i instrumenteringen, fandt vi tilbage på sporet med fornyet gejst og energi. Her står vi så i 2015 og er i den grad klar til sparke liv i en fest og få musikken ud over scenekanten.

VI  SES!